Kære Søskende.
Hvor er vi velsignede ved at have evangeliet i vores liv, at kunne få guddommelig vejledning af levende profeter mens verden kun med frygt kan gisne om fremtiden. Vi glæder os meget over at mærke at forrådet har voksende interesse hos medlemmerne og at der er ved at blive organiseret forråd på hylderne i hjemmene. Det er en stor glæde at arbejde med sit forråd, og ligesom med andre evangeliske principper er Helligånden hurtig til med sin svulmende følelse i vores hjerte at bekræfte vi gør noget rigtigt.
Det har altid været vigtigt at tilstræbe at have et forråd, siden Herren første gang bekendtgjorde det igennem en af sine profeter, og vi kan nok også alle mærke vigtigheden af denne befaling/velsignelse ved alt det som udtrykkes i øjeblikket gennem medierne omkring den globale økonomiske krise.
Vi ved aldrig hvornår det rammer vores hjem eller hvornår vores næste har brug for en håndsrækning - vores lydighed mod princippet om at samle 1 års forråd kan være til gavn på mange måder. Herren har store velsignelser til sit folk og kan skænke os dem gennem vores lydighed. Vi beder virkelig i forrådskomiteen til, at vi hver især vil gøre vores bedste med at kunne gøre de enkle ting som Herren beder os om at gøre.
I kan roligt begynde at spare op til, at der til april kan bestilles mælkepulver og dunke.
Forrådsgrundpiller ( pr.person).
180 kg hvede
8,5 kg tørmælk
27 kg sukker
2 kg salt
27 kg bælgfrugter (bønner, linser etc.)
9 kg fedtstof
53 ltr. vand (til 14 dage)
Her er en lille ide til hvordan du kan bruge lidt af dit forråd her i denne kolde tid.
Linsesuppe.
Ingredienser: 1 løg, 1 spsk. olie, 1 l. bouillon, 1 dl. røde linser, 1-2 spsk. tomatpure, 1-2 spsk. citronsaft, salt og peber.
Tilbehør: Brød efter eget ønske.
Sådan gør du: Løget rives groft og svitses i en gryde med olie. Bouillon, linser og tomatpure tilsættes og suppen småkoger 20-25 min. til linserne er møre. Suppen smages til med citronsaft, salt og peber og serveres med det samme.
Kærlig hilsen Stavens forrådskomite,
Anny Kofod (annykofod@yahoo.dk) 44 92 60 69 og Gitte Røder (jan.gitte@blokland.dk) 58 26 21 66
5 months ago
No comments:
Post a Comment